Denne bundplade er skåret ud af et stykke bordplade i ask. Stykket er det, som for 11 år siden blev skåret ud til vask i køkkenet. Nu kom det til brug. Rillen er fræset i hast og derfor lidt ujævn. Men den skal nok gøre jobbet med at samle saften ned i en spand.

Ved udløbet af rille er der skåret dete afløb. Der er lavet en drypnæse, ved at skære lidt op under udløbet.

Her ses op under drypnæsen. Den skulle vise sig ikke at være tilstrækkelig.

Lister, som skal blive til presserammer.

Listerne er skåret ud, og kan indledningsvis samles.

Flere lister.

En ramme er samlet med klammer fra sømpistol. Den skal have savet hjørnerne runde, så den passer over renden i bundstykket.

Næsten færdig med lagene. Her mangler rammerne endnu at få skåret runde hjørner.

Donkraften, som skal gøre det tunge arbejde med at presse.

Til at fordele presset fra donkraften skar jeg et gammelt stykke limtræ op og samlede det således på kryds, at trykket fordeler sig ud over hele overfladen. Da presset primært går nedad slog jeg også denne sammen med klammer fra sømpistolen. Holder det ikke må jeg jo skrue.

En foreløbig opstilling af "sandwichen", som skal presse saften ud af æbler og evt. pærer. Jeg måler her hvor megen højde jeg skal beregne i rammen til disse ting. Dertil kommer så frugterne.

Her ses de afrundede hjørner, som gør at saften forhåbentligt vil dryppe ned på brættet, løbe i renden og ned i en spand.

Bunden er samlet med disse to lægter, som samtidig fungerer som fødder. Umiddelbart virker det temmeligt stabilt således. Holder det ikke ballancen med frugt påmonteret må der et par tværgående stabilaisatorer til.

Rammen er samlet. Den øverste vandrette lægte er til donkraften. Den kan afmonteres, for at lette opbevaringen.

Et af de huller lægten er monteret i. Det gik meget stærkt, så også her er det lidt urent i snittet, men funktionen er der helt sikkert.

I bundpladen har jeg monteret dette lille stykke, som gør at pladen lægges rigtigt på pressens ben. Årerne i træet går således på tværs og kan klare presset. Samtidig hindrer den bundpladen i at skride ret langt til siderne.

Her er donkraften monteret med patentbånd, så den holdes nogenlunde på plads. Da lægten den hænger i er løst monteret hkan den flyttes lidt fra side til side så længde der ikke er pres på.

Færdig. Det stykke lægte, der ligger øverst i stakken skal skæres ud i nogle stykker, som skal sættes ind efterhånden som frugten presses sammen. Donkraften kan flytte sig ca. 30 cm. før der skal lægges træstykker ind.

Her prøves pressen af for første gang. Ikke alt kører som det skal. Udbyttet er ikke så stort. Æblerne er rensede for ørentviste og knust med en pæl i en spand, inden de er lagt i pressen. Men det er tungt arbejde, og ikke effektivt nok.

Anden presning. Jeg var nød til at lægge pakkerne med æble to og to, da pressepladerne kun havde tætte lister på den ene side. Det gjorde at der ikke kunne komme pres nok på æblerne.

Her ses at pakkerne med æble ligger ovenpåhinanden. Ideen med en drypnæse var god, men ikke god nok. Saften løb ind under brættet, så jeg måtte lave en ny drypnæse på undersiden.

Her ses den ny drypnæse, som blev skåret i hast. Den skulle faktisk være temmelig stor, for at kunne tvinge saften til at at dryppe ned.

Her virker det. Saften løber ned i gryden jeg har sat under. Næste justering bliver at gøre renden ovenpå brættet større, da den ikke har kapacitet til at lede al saften, hvis der kommer for meget pres på.

To lag æbler. Man kan næsten ane at stykkerne er for store og ikke kan presses helt. Så pælen må opgives.

Saften løber.

I stedet for at knuse med pælen fik min kone den ide at jeg kunne bruge vores foodprocessor. Da jeg alligevel rensede æblerne for ørentviste og larver, var de klar til at blive knus i denne.

Det viste sig at være en rigtig god idé. Her ses de knuste æbler.

Det tager kun få minutter før pulpen af knus æble tager farve.

Pressestoffet lægges på en presseplade.

Æblepulp lægges på. Gerne mere end man lige tror der kan være.

Hjørnerne samles ind og pulpen fordeles jævnt. Når der kommer pres på, holdes pressestoffet på plads af trykket.

Pakker med æble i pressen.

Og der presses!

Saften slyder lystigt.

Sådan ser æblepulpen ud efter presning. Det er nogle næsten helt tørre og forholdsvis stabile plader.

Så gik det galt: Overlæggeren knækkede under for presset.. Noget var galt med konstruktionen. Jeg måtte bygge om igen.

Rammen fik en overlægger med skråstivere, og selve presselægten, som donkraften hænger i blev skiftet med en, hvor årerne ligger lidt bedre for trykket.

Et bukket vinkelbeslag blev sat ind mellem donkraft og lægte, så trykket mod lægten bliver mere fordelt.

Pressepladerne fik sat de maglende stave i, så der nu kan presses i en rigtig sandwich, hvor lagene skifter mellem plade - pulp - plade - pulp osv.

Under presningenen den tredje dag, skete så dette. Bundstykkerne/benene blev presset af. Så udstyret blev endnu en gang modificeret.

Den anden bundlægte gav også efter for presset. Det her skulle gøres stærkere.

Da der kunne presses mere saft ud, end der kunne løbe væk, blev der fræset nye riller, der leder saften direkte hen mod afløbet, of den eksisterende yderrille blev gjort meget større. Det gav presningen noget mere fart, da der så ikke hele tiden skulle passes på at saften ikke løb ved siden af.

Disse vinkelbeslag passede nøgagtigt samme imellem bundlægter og stolpe i pressen.

Og for at samle det udefra blev et stykke (for langt) fladt beslag monteret, slået omkring hjørnerne og skruetr fast.

... Og da det så var ordnet gik overlæggeren så endnu en gang. det lille beslag var altså ikke nok.

Derfor blev denne konstruktion lavet. De lægtestykker der er monteret på siderne vil forhåbentligt give det styrke nok til at klare presset fremover. (Hvilket de da gjorde denne sæson ud) I alt fik jeg sat ca 75 liter cider til gæring.