|
Gå hurtigt til: Siderne er optimeret til 1280 x 800
Bryggeriets motto: Både bryg og drik med
omtanke!
|
Humlehaven 2009.
Menuen herunder giver let adgang til de andre sider omkring humle:
Herunder vises lidt billeder fra humlehaven i år 2009. Indtil videre er planterne alle godt i vækst, og det er tydeligt at de alle har det markant bedre i år. Trods dette er det stadig Fanø Humlen, som er kraftigst i vækst. Omkring Fanø Humlens deltagelse i projektet Dansk Humle er der også kommet lidt nyt. Jeg har fået et svar fra Gitte Bjørn, som er forsker i projektet, at Fanø Humlen i forsøget har ligget i top i udbytte. Hun havde den med i to gentagelser, hvor udbyttet var på mellem 200 og 300 gram tørret humle. Hun skriver endvidere at hun har foretaget et testbryg af den, som hun beskriver som "meget lovende". Dette stemmer ret godt overens med mine egne erfaringer med humlen. Jeg er dermed uenig med et par af brygvennerne fra Esbjerg Håndbryggerlaug, som fik en stikling sidste år. De beskriver den morsomt, men vist alvorligt ment, som smagende af "kærnemælkskoldskål med kammerjunkere". Jeg afventer med spænding nogle flere resultater fra projektet Dansk Humle. Både delresultater fra Carlsberg, som laver analyser på humlen, men også på resultater på flere testbryg. I midten er der indsat en lang række billeder fra fredag d. 4/9 2009. Humleplanterne er endnu ikke helt modne. Og så er jeg blevet en erfaring rigere. Espalieret er ikke helt højt nok. Jeg havde regnet med at planterne blot ville vokse vandret. Det gjorde de sådan set også, men på grund af dette synes udbyttet at blive markant lavere på de planter. Vi må vente at se hvor slemt det gik, når der bliver høstet. De nederste billeder er fra høsten, som gik fint for Winge 4 og Hallertauer humleplanterne. De andre var simpelthen blevet for brune og tørre. Hvad der er sket har vi diskuteret lystigt. en lille uge før høstdagen den 1. oktober, var alt fint, og så ikke modent ud endnu. Men der fulgte så et par dage med meget omskifteligt vejr. Det vil sige kraftig vind, regn, sol og rimelig varme. Det kan være en årsag til at det gik, som det gjorde. Næste år må vi være ekstra opmærksomme, og evt. høste en anelse før humlen er helt moden. De mange brune kopper var lidt nedtrykkende, og gjorde, at vi ikke ville bruge tid på at høste det. Øv. Men se billederne af hallertauer og winge 4, som var en succes i denne type vejr. (Brug rullepanelet for at se billederne længere nede i denne beskrivelse)
|
Anbefaling: Læs mere under
links.
|
Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette
Websted fra feedbacksiden.
|