Gå hurtigt til:
Siderne er optimeret til
1280 x 800
Bryggeriets motto:
Både bryg og drik med
omtanke!
| |
Brygning med brygkits.
Som nævnt er der ingen tvivl om at brygning med kits er det
letteste at gå i gang med. Både for begyndere og erfarne.
1. Lidt om
brygkits.
2. Sukker/tørmalt
3.
Brygningen.
Kits fra Muntons
Lidt om brygkits:
Brygkits kan anskaffes ved næsten alle - om ikke alle - danske
forhandlere af brygudstyr og ingredienser. Udbuddet kan være lidt svingende alt
efter hvilken forhandler og hvilket lager der foreligger i butikkerne. Se
forhandlerlisten under forhandlerlinks.
Det er ingrediensmæssigt lidt dyrere at brygge med brygkits end med valset malt.
Et brygkit består af en dåse med en maltsirup, som er
fremstillet på grundlag af de malttyper og har fået tilsat de humletyper mm.,
som producenten har vurderet vil kunne give en øl af en bestemt type. Det kan f.
eks. være en pale ale, en stout eller en anden øltype. Der medfølger også en
pakke tørgær, samt en beskrivelse af hvordan øllet skal brygges. Dette vil sige
at producenten har gjort arbejdet med at sammensætte en opskrift. har valset &
mæsket malt, kogt dette ind til en sirup og har tilsat humleessenser mv. Det er
ellers nogle af de processer man selv foretager ved all-grain
brygning.
Kits fra Brewferm
Kvaliteten på de
forskellige kits svinger lidt. Men jeg er ikke stødt på nogen kits, som bare
tilnærmelsesvis kan nærme sig de kits fra Matas, jeg som barn så min far brygge
på. (Som han selv har udtrykt det: Vi bryggede det med stor entusiasme, og kunne
i starten godt bilde os ind at det smagte godt... Men det gjorde det ikke!)
De
kits der er på markedet i dag er af en helt anden kvalitet og det kan lade sig
gøre at lave helt gode bryg med disse. Så det er bare at vælge og forsøge nogle
forskellige. Der er flere måder at give brygkitsene et personligt præg, hvis man
skulle ønske dette.
Sukker/tørmalt
Ofte vil brygningen af kits indebære en yderligere
tilsætning af sukker. Dette sukker kan med fordel erstattes af tørret
maltsukker. Det kaldes ofte for spraymalt eller tørmalt. Der skal så bruges en
tredjedel mere af dette end den oplyste sukkermængde. Dette skyldes at
malt og tørmalt har en lavere forgæringsevne end almindeligt hvidt sukker. Det
betyder at ikke alt sukkeret i tørmalten kan omdannes til alkohol. Det giver
øllet en smule restsødme og fyldighed. Det almindelige sukker giver mere alkohol
pr. gram, men i for store mængder, vil det også kunne give øllet en utilsigtet
smag af sprit. Tørmalten findes i forskellige malttyper eller rettere farver.
Disse angives i måleenheden EBC. Det vil jeg beskrive nærmere andet steds, men
kort beskrevet, så er en lav EBC en lys malt og vil give en let smag og en lys
farve. Og omvendt for en høj EBC. En mørk tørmalt vil ændre smagen i øllet mod
det kraftige og brændte. Hvis ikke man ønsker at ændre noget, skal man altså
vælge den lyse tørmalt. Jeg har nogle gange kombineret forskellige typer tørmalt i samme
bryg.
I praksis kan man dog godt ændre på andet end valget af sukker
i disse bryg. Når man har brygget et kit, som man grundlæggende er tilfreds med,
kan man via fantasien ændre lidt næste gang. Jeg har erfaring for at en
forsigtig tilsætning af forskellige "sjove" ingredienser har givet kits nogle
positive personlige smags og duftoplevelser. Jeg har dog ikke valgt at gå alt
for langt væk fra kittets oprindelige øltype. F. eks. har jeg forsøgt at koge
lidt ekstra humle med de sidste fem til ti minutter (Kaldes også smagshumle, og
beskrives nærmere under All-grain). Jeg har f.eks. også forsøgt med lakridsrod,
ren lakrids fra apoteket, Nellike (til julestout) og andre krydderier mv. Det er
faktisk kun fantasien, der sætter grænserne. Men generelt skal man passe på med
mængderne, der tilsættes. Da en overdrivelse, vil kunne give en alt for
dominerende smag og dermed en øl, der ikke helt er afbalanceret. Man må prøve og
spørge sig lidt frem. Evt. på et af de forums der angives under
links.
Brygningen.
Selve brygningen med brygkits er ret simpel, og kan som nævnt
sammenlignes med at bage med et melmix.
Alt rengøres og gøres klar, som beskrevet under
rengøring.
Dåsen med maltsirup lunes op i lidt varmt vand, da den så
lettere løber ud af dåsen. Derefter hældes den i en gryde med vand, der enten er
kogt og lettere afkølet, eller bringes i kog. Det er lidt forskelligt alt efter
hvordan producenten har lavet kittet. Det ekstra tørmalt kan med fordel piskes
ind i vandet inden kogningen, da det vil klumpe ret hurtigt i dampen fra en
kogende gryde. Efter dette kan man tilsætte og koge evt. tilsætninger, for til
sidst at tilsætte dåsens indhold. efter maltsiruppen er tilsat kan der
smagshumles med lidt ekstra humle. Humlen kan tilsættes i enten et stykke
tubegaze (humlepose), eller hældes direkte i urten, som vi nu kalder den kogende
væske. Det løse humle vil ved alle typer brygning kræve en grundigere filtrering
inden urten hældes på en gærspand. Når man har kogt brygkittet i 5 - 10
minutter, skal hele urten køles ned hurtigst muligt. Den videre proces kan der
læses om under køling og gæring, da den er
identisk ved alle typer brygning.
| |
Translate? Google translate
Übersetzen?Google translate
Anbefaling:
Læs mere under
links.
|