|
Gå hurtigt til: Siderne er optimeret til 1280 x 800
Bryggeriets motto: Både bryg og drik med
omtanke!
|
Brygning med brygkits.Som nævnt er der ingen tvivl om at brygning med kits er det letteste at gå i gang med. Både for begyndere og erfarne.
Brygkits kan anskaffes ved næsten alle - om ikke alle - danske forhandlere af brygudstyr og ingredienser. Udbuddet kan være lidt svingende alt efter hvilken forhandler og hvilket lager der foreligger i butikkerne. Se forhandlerlisten under forhandlerlinks. Det er ingrediensmæssigt lidt dyrere at brygge med brygkits end med valset malt. Et brygkit består af en dåse med en maltsirup, som er fremstillet på grundlag af de malttyper og har fået tilsat de humletyper mm., som producenten har vurderet vil kunne give en øl af en bestemt type. Det kan f. eks. være en pale ale, en stout eller en anden øltype. Der medfølger også en pakke tørgær, samt en beskrivelse af hvordan øllet skal brygges. Dette vil sige at producenten har gjort arbejdet med at sammensætte en opskrift. har valset & mæsket malt, kogt dette ind til en sirup og har tilsat humleessenser mv. Det er ellers nogle af de processer man selv foretager ved all-grain brygning. Kvaliteten på de
forskellige kits svinger lidt. Men jeg er ikke stødt på nogen kits, som bare
tilnærmelsesvis kan nærme sig de kits fra Matas, jeg som barn så min far brygge
på. (Som han selv har udtrykt det: Vi bryggede det med stor entusiasme, og kunne
i starten godt bilde os ind at det smagte godt... Men det gjorde det ikke!) Ofte vil brygningen af kits indebære en yderligere tilsætning af sukker. Dette sukker kan med fordel erstattes af tørret maltsukker. Det kaldes ofte for spraymalt eller tørmalt. Der skal så bruges en tredjedel mere af dette end den oplyste sukkermængde. Dette skyldes at malt og tørmalt har en lavere forgæringsevne end almindeligt hvidt sukker. Det betyder at ikke alt sukkeret i tørmalten kan omdannes til alkohol. Det giver øllet en smule restsødme og fyldighed. Det almindelige sukker giver mere alkohol pr. gram, men i for store mængder, vil det også kunne give øllet en utilsigtet smag af sprit. Tørmalten findes i forskellige malttyper eller rettere farver. Disse angives i måleenheden EBC. Det vil jeg beskrive nærmere andet steds, men kort beskrevet, så er en lav EBC en lys malt og vil give en let smag og en lys farve. Og omvendt for en høj EBC. En mørk tørmalt vil ændre smagen i øllet mod det kraftige og brændte. Hvis ikke man ønsker at ændre noget, skal man altså vælge den lyse tørmalt. Jeg har nogle gange kombineret forskellige typer tørmalt i samme bryg. I praksis kan man dog godt ændre på andet end valget af sukker i disse bryg. Når man har brygget et kit, som man grundlæggende er tilfreds med, kan man via fantasien ændre lidt næste gang. Jeg har erfaring for at en forsigtig tilsætning af forskellige "sjove" ingredienser har givet kits nogle positive personlige smags og duftoplevelser. Jeg har dog ikke valgt at gå alt for langt væk fra kittets oprindelige øltype. F. eks. har jeg forsøgt at koge lidt ekstra humle med de sidste fem til ti minutter (Kaldes også smagshumle, og beskrives nærmere under All-grain). Jeg har f.eks. også forsøgt med lakridsrod, ren lakrids fra apoteket, Nellike (til julestout) og andre krydderier mv. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænserne. Men generelt skal man passe på med mængderne, der tilsættes. Da en overdrivelse, vil kunne give en alt for dominerende smag og dermed en øl, der ikke helt er afbalanceret. Man må prøve og spørge sig lidt frem. Evt. på et af de forums der angives under links. Selve brygningen med brygkits er ret simpel, og kan som nævnt sammenlignes med at bage med et melmix. Alt rengøres og gøres klar, som beskrevet under rengøring. Dåsen med maltsirup lunes op i lidt varmt vand, da den så lettere løber ud af dåsen. Derefter hældes den i en gryde med vand, der enten er kogt og lettere afkølet, eller bringes i kog. Det er lidt forskelligt alt efter hvordan producenten har lavet kittet. Det ekstra tørmalt kan med fordel piskes ind i vandet inden kogningen, da det vil klumpe ret hurtigt i dampen fra en kogende gryde. Efter dette kan man tilsætte og koge evt. tilsætninger, for til sidst at tilsætte dåsens indhold. efter maltsiruppen er tilsat kan der smagshumles med lidt ekstra humle. Humlen kan tilsættes i enten et stykke tubegaze (humlepose), eller hældes direkte i urten, som vi nu kalder den kogende væske. Det løse humle vil ved alle typer brygning kræve en grundigere filtrering inden urten hældes på en gærspand. Når man har kogt brygkittet i 5 - 10 minutter, skal hele urten køles ned hurtigst muligt. Den videre proces kan der læses om under køling og gæring, da den er identisk ved alle typer brygning. |
Anbefaling: Læs mere under
links.
|
Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette
Websted fra feedbacksiden.
|