|
Gå hurtigt til: Siderne er optimeret til 1280 x 800
Bryggeriets motto: Både bryg og drik med
omtanke!
|
Kulsyre skal der til! Min start på at benytte fadøl var at jeg fik et sæt bestående af en Co2 flaske (Sodastream) og Co2 regulator, tappehane, Co2 slanger og ølslanger til min 40 års fødselsdag. Der var en kobling til Carlsbergfade med sættet. Men jeg ønskede at bruge Corneliusfade, så jeg bestilte de resterende slangestumper og ball-locks efterfølgende. Det hele kommer fra Torben Lund (Se links-siden). Jeg har endnu ingen Carlsbergfade, så derfor har den kobling kun været brugt engang jeg lånte udstyret ud til en fest. Omkring brugen af dette, så lagde jeg ud med en lille fejl. Under første forsøg på at justere trykket på mit første bryg på fad, ville jeg justere trykket ned igen. Det var blevet stillet vel højt. Resultatet blev at jeg fik øl retur gennem regulatoren. Efter en snak med Torben, måtte jeg så skille regulatoren helt ad og rense den med isopropylalkohol. Der er ikke noget bedre end at lære sit nye grej at kende helt fra bunden! Ellers må jeg sige, at det er helt utroligt nemt at benytte regulatoren. Jeg har indtil videre tvangscarboneret alt det øl jeg har fyldt på fad.
Jeg har siden købt et par Sodastream Co2 flasker til på
loppemarkeder. De kan får små penge byttes til fyldte i Matas. Men da det tager
ret hårdt på den lille 300 gr. Co2 flaske, har jeg også købt en 2 kg. flaske ved
Torben. Den har jeg været glad ved, fordi den kan køre ret så længe uden at
skulle fyldes igen. Jeg har faktisk ikke oplevet det endnu, og er så småt
begyndt at se mig om efter et godt sted at få den genfyldt til en rimelig pris.
Jeg vil helst ikke til at sende den, da den er så tung, at det vist ikke kan
svare sig. (Er der nogen der har et godt råd omkring hvor det er billigt at få fyldt sådan en Co2 flaske i nærheden af Esbjerg - evt. i nordtyskland, så skriv endelig til mig). |
Anbefaling: Læs mere under
links.
|
Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette
Websted fra feedbacksiden.
|