|
Gå hurtigt til: Siderne er optimeret til 1280 x 800
Bryggeriets motto: Både bryg og drik med
omtanke!
|
Brygdag den 23. Juli 2008. (Første bryg med det ny udstyr). Her er en samling billeder fra det første bryg med det nye udstyr. Jeg har her lige fået samlet pumpe, spargering, indsatssi osv., som beskrevet andre steder på disse sider. Murphy lavede for mange år siden ved et tilfælde en sætning, der siden i en omformulering er blevet til Murphys lov. Den lyder ca. således: Såfremt noget kan gå galt, så vil det gøre det! Sådan var det også med så meget nyt udstyr på en gang. Det var som at skulle lære at brygge forfra og selvom meget gik godt skete der også uheld. Jeg fik denne dag heldigvis besøg af brygvenner, så vi kunne løse evt. problemer. Vi bryggede en dunkelweizen. Desværre stoppede spargeringen til, så vi måtte cirkulere manuelt under hele brygget. Årsagen til dette er nok mest at hullerne i indsatssien er større end dem, der er i spargeringen. Jeg vil løse dette ved at sætte en syrefast net med 1 mm. huller i bunden af indsatssien. Men muligvis vil det også være givtigt at lave et vorlauf, hvor jeg manuelt cirkulerer fra hanen ved hjælp af en kande, indtil urten er klar. Og først da tilslutter pumpen. Nu vi er ved uheld, så havde jeg endnu ikke fået sat hjul på gruekedlen, så da jeg skulle sætte den væk efter rengøring gled den våde kedel ud af hænderne på mig, faldt ned på fliserne og blev slået skæv. Heldigvis kunne jeg rette den op ved at presse den ved at lægge den på græsset og sætte mig hårdt på den nogle gange. Den har nu, som beskrevet under Gør det selv, fået sat hjul på og er blevet lettere at flytte rundt på. Nogle af billederne her er også med andre steder på hjemmesiden, men jeg mente alligevel at de godt kunne være med her også.
|
Anbefaling: Læs mere under
links.
|
Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette
Websted fra feedbacksiden.
|