|
Gå hurtigt til: Siderne er optimeret til 1280 x 800
Bryggeriets motto: Både bryg og drik med
omtanke!
|
Ny hane på gasgruekedlen Gasgruekedlen er født med en hane, der har en oval tud. Den passer kun dårligt på mine slanger og dermed mine muligheder for at lave et setup, hvor jeg bruger en pumpe til at cirkulere under mæskning, sparge og køle med pladekøler. Derfor har jeg bygget kedlen om og har fået hjælp fra flere bryggere, der har foretaget denne operation. Der var mange ting, der drillede. Nogle af billederne her er billeder af dele af processen, som muliggjorde at jeg kunne diskutere muligheder med andre bryggere. Med råd fra mange andre håndbryggere på brygforum, samt praktisk assistance fra Søren "Tjalfe" har jeg nu fået samlet alle stumperne. Søren har bl.a. fundet nogle gode rustfri kuglehaner og har lavet mig nogle pakninger, samt drejet nogle rustfrie slangestudser til, så jeg forhåbentligt kan benytte dem til mine to typer slange. Jeg har 20 mm. silikoneslange, samt noget foodgrade Trelleborgslange, som kan klare 95° C. Stor tak til Søren. Så nu kan der snart laves forsøg med at få det nye setup til at køre. Der kommer nyt, når jeg har fået gjort noget ved det. Herunder er der et fotogalleri hvor ombygningen beskrives.
|
Anbefaling: Læs mere under
links.
|
Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette
Websted fra feedbacksiden.
|