Motorisering af Crankandstein 3D

Gå hurtigt til:

Siderne er optimeret til 1280 x 800

Bryggeriets motto:

Både bryg og drik med omtanke!

Sådan kan en valse motoriseres:

Jeg har motoriseret min Crankandstein 3D. Det viste sig at være et større projekt. Jeg vil her forsøge at beskrive hvordan jeg gjorde. Hvem ved om andre i samme situation kunne inspireres til hvordan de vil gøre eller ikke gøre.

Ved at flytte musen over billedet kan du se en beskrivelse af hvad billederne viser.

Inden og mens jeg motoriserede eller bare lavede base og tragt til møllen, gjorde jeg mig mange overvejelser og diskuterede lystigt med andre håndbryggere i både Danmark og USA.

Jeg havde faktisk fundet en motor, som jeg troede kunne trække møllen, men den kørte alt for langsomt. Så den må gå til andre projekter. I stedet var jeg så heldig at få en bore/røremaskine i julegave af mine kære svigerforældre. Det er en dejlig stærk maskine på 1050 watt, som kun kører med en max. hastighed på 550 omdrejninger i minuttet. Derfor er sådan en helt perfekt til at trække møllen. Den vil ikke give op overfor noget. Så må jeg håbe der ikke dukker for mange sten op i malten, for så må valserne jo prøve kræfter med den. Møllen anbefales at køre med 200 omdrejninger i minuttet.

Som det første fik jeg tegnet 2 cirkler på en MDF-plade (basen), som beregning af hvordan møllen skulle placeres, så hele sættet ville passe ovenpå en spand. Faktisk brugte jeg låget fra min Gruekedel og låget af en brygspand. Så burde jeg være dækket ind. (Ikke at jeg nogensinde tror det kunne blive aktuelt at valse direkte ned i gruekedlen, for det er nok ingen god idé). Så lavede jeg en prøveopstilling, så det hele blev tilpasset inden jeg tegnede op hvor det skulle være. Da valsens position var fundet, tegnede jeg en lige linje, som flugtede med møllens aksel hele vejen over pladen. Derefter måtte jeg måle bredden 2 steder på røremaskinen, som ikke er lige bred gennem hele kroppen. Det skulle jeg bruge, da den for det første skulle placeres, så borepatronens akslen var i vatter og dermed forlængelse af møllens. Men også fordi den skulle hæves en smule, for at komme på højde med møllens aksel. Afstandene blev delt i to og lagt til den manglende højde for at ramme den korrekte højde på nogle støtteklodser.

Klodserne, som var nogle gamle stumper liste jeg havde liggende, blev skåret med en hobbykniv. Der blev løbende prøvet af, målt efter og finjusteret. Hvis ikke det her blev lige ville det kunne ødelægge både røremaskine og valser.

Da alt var målt nøjagtigt op kunne jeg bore huller til at spænde valsen fast med. Valsen kom med 8 bolte: Fire til at sætte den fast på en base og fire til at holde en tragt. Det er godt at skruerne leveres med, da de har amerikansk gevind. Det er ikke lige så let at finde andre bolte der kan passe ind her i DK. Hullerne bliver boret i en større diameter end boltene, da det gør det muligt at rykke lidt rundt med møllens sider og få det hele justeret så det passer. Møllens endestykker er ikke fastgjorte, når møllen kommer. Derfor kan møllen let skilles ad. Det er først når den bliver sat på en base, at den er færdiglavet. Men det gør at det er nødvendigt at justere den ret nøjagtigt på plads.

Da min mdf-plade var lige kraftig nok til de medleverede bolte måtte jeg fræse nogle huller omkring boltenes placering på undersiden af basen. Så blev møllen monteret for at afprøve og finjustere placeringen af røremaskinen, samt støtteklodser. Derefter limede og stiftede jeg røremaskinens støtteklodser på plads.

Så var basen i princippet færdig, men jeg valgte at gøre lidt ud af dens finish. Derfor blev den skåret lidt i form, så overskydende træ (og vægt) blev fjernet. Den blev også pudset lidt, samt fik skåret et bærehåndtag øverst.

Da det var gjort kunne jeg begynde selve justeringen af møllen. Det viste sig at være meget mere besværligt, end jeg havde regnet med. Det var let at få den til at stå helt lige, og således at alle tre valser kunne rotere. Men i samme øjeblik jeg spænde boltene klemte valsen med drivakslen sig fast. Det bøvlede jeg med i flere timer, samt havde kontakt med bryggere i USA, som hjalp mig. (Min instruktion, som fulgte med møllen var bortkommet. Ikke fordi der står meget i den, men lige dette her tror jeg der var noget om). Men uden at vi kom det meget nærmere. Jeg var endda ude at købe et sæt større spændeskiver, så boltene havde et bredere areal at justeres på. Fræsningerne var lavet så dybe, at boltene ville kunne være i dem. Skiverne gjorde at boltene nu alligevel rager ud, og jeg måtte sætte et par selvklæbende møbelpuder under, så boltene ikke kommer til at ridse noget, når jeg lægger basen på f.eks. borde eller andet.

Til sidst fik jeg fat i Don, som laver Crankandstein-møllerne i USA. Han kunne fortælle, at det var meningen at lige den valse skulle være fast i begyndelsen. Den ville køre lejerne til i brug. De andre skulle bare kunne løbe frit og bevæges en anelse på langs af deres aksler. Så var det lige pludselig let. Samtidig spurgte jeg Don efter en kopi af instruktionen. Den fik han så skrevet ind i digital form, da han ikke havde andet end en stak fotokopier til at medsende møllerne. Muligvis jeg på et tidspunkt lægger denne ud her på siderne. Men det kræver nok Dons accept.

Røremaskinen blev spændt fast med spændebånd, som fik selvklæbende filt påsat, for at give et blødt med fast greb i maskinen. Det var nødvendigt at lægge et par stykker fast pap ind over støtteklodserne, for at finjustere røremaskinens borepatron med møllens aksel. Men det var ikke særlig besværligt. Derefter blev det testkørt og godkendt. Selve valsebase med mølle og maskine kan nu let hænges op på en krog og hurtigt findes frem på brygdage.